Konsultation hos en gynækolog

apple beskaaret

Når du kommer vil du få udleveret et skema, som du kan udfylde, mens du sidder i venteværelset. Du vil blive spurgt om tidligere sygdomme, medicinforbrug m.m.

Dit møde med gynækologen starter ved skrivebordet, hvor vi prøver at kortlægge dit problem.

Det er en god ide at medbringe et blødningsskema  eller en kalender, samt information om tidligere underlivsproblemer og hvad du får af medicin.

Prøv at tænke på om de gener du har opstår på bestemte tidspunkter i din cyklus.

Hav gerne en huskeliste med, så du får fortalt det hele.

Den gynækologiske undersøgelse foregår i undersøgelsesrummet på et gynækologisk leje.

En almindelig gynækologisk undersøgelse kan omfatte et eller flere af følgende elementer:

Inspektion: hvor man ser på ydre genitalia, livmodermund og slimhinden i skeden

Celleprøve fra livmoderhalsen

Bakterieprøve fra livmoderhals eller skede

Ultralydskanning gennem skeden og evt gennem bugvæggen. Her kan man se livmoderen og æggestokkene.

En gynækologisk undersøgelse gør ikke ondt. Det bedste du kan gøre selv, er at slappe så godt af som muligt. Hvis der er noget, som gør ondt, er det vigtigt, at du siger til. Der er ingen grund til at have smerter, det kan være at undersøgelsen kan gøres lidt anderledes så det ikke gør ondt.

Gynækologisk undersøgelse er gratis hvis du har henvisning fra din egen læge og er i sygesikringsgruppe 1. Henvisning må ikke være ældre end 6 mdr.

Ventetiden er forskellig afhængig af henvisningsårsagen: strækkende sig fra 0-2 dage hvis din egen læge vurderer det er akut op til 4-6 mdr hvis det drejer om en rutinekontrol.

Vi oplever at vores patienter generelt er meget tilfredse med behandlingen hos os. Hvis du ikke er tilfreds eller synes at der er sket en fejl vil vi meget gerne have tilbagemelding på dette, så vi kan blive bedre og dygtigere. Du har også mulighed for at indberette til sundhedsstyrelsen hvis du synes at du har været udsat for en utilsigtet hændelse. det kan du gøre via dette link http://dpsd.demo.privatsite.dk/  så vil vi få tilbagemelding.

UdskrivEmail