Personale

Til daglig møder du Agnete Vedsted, Henrik Springborg og Annette Plassmann

Annette og Mette er sygeplejersker, som du møder, ved undersøgelserne, i telefonen, i receptionen, til visse behandlinger, blodprøvetagning mm.

Agnete Vedsted-Jakobsen
Uddannet læge i 1982, og speciallæge i gynækologi i 1995. Jeg har arbejdet på sygehus frem til april 2004, hvor jeg overtog denne speciallægepraksis.

Jeg har en bred basisuddannelse, men har siden 1989 specialiseret mig i ultralydskanning.

Sideløbende med hospitalsansættelsen har jeg siden 1990 arbejdet på flere private og offentlige fertilitetsklinikker.

De sidste 7 år af "mit hospitalsliv" beskæftigede jeg mig udelukkende med graviditetsskanninger, heraf de sidste 3 år, som overlæge på Amtssygehuset i Glostrup med ansvar for prænataldiagnostik.

Henrik Halvor Springborg
Henrik er speciallæge i gynækologi fra 1998, og er bredt uddannet i gynækologi. Han har frem til 2006 været overlæge på Gynækologisk Afdeling, Hillerød Sygehus, hvor han primært har beskæftiget sig med infertilitet, endometriose, ultralydskanning, kikkertoperationer samt kvalitetsudvikling.

Henrik har siden februar 2007 arbejdet her i klinikken et par dage om ugen. Samtidig er Henrik overlæge på Privathospitalet København.

Annette Plassmann
Uddannet sygeplejerske i 1993.
Annette har arbejdet på sygehus frem til juni 2004, de sidste 3 år i gynækologisk ambulatorium på Hillerød sygehus og inden da 3½ år på gynækolgisk afdeling på Helsingør sygehus.
Annette har arbejdet på fertilitetsklinikken på Hillerød sygehus, indtil hun begyndte på klinikken her.

Mette Gadeberg
Uddannet sygeplejerske i 1985.
Mette har arbejdet med gynækologi og fertilitet på blandt andet Rigshospitalet og Gentofte Hospital samt flere fertilitetsklinikker. Har ligeledes arbejdet hos gynækologisk speciallæge i mange år.

Vores mål er at yde professionel opdateret behandling indenfor kvindesygdomme, i behagelige rammer.

UdskrivEmail