Site icon Gynækolog Agnete Vedsted-Jakobsen

Lichen Sclerosus

Lichen Sclerosus er en kronisk, ofte kløende, hudsygdom af ukendt årsag, muligvis autoimmunt forårsaget. Huden bliver ofte bleg eller hvid, enten pletvis eller mere eller mindre omfattende hele området fra clitoris til anus. Der kan komme bristninger, fissurer, i huden og huden kan skrumpe, således at skedeåbningen snævrer ind. Ved behandling kan generne forsvinde, eller holdes nede.

Indledende behandling:

Du får recept på en tube på 30 g., den bør kunne holde i mindst 3 måneder, så det er et ganske tyndt lag, du skal smøre det angrebne område med.


Vi aftaler en kontrol efter ca. 12 uger, men du er altid velkommen til at kontakte os før, hvis det ikke går som forventet eller du har spørgsmål eller bliver bekymret.

Vedligeholdelses behandling:

Du får størst glæde af din behandling, hvis du følger skemaet.

Under vedligeholdelses behandling, bør en tube Dermovat på 30 g, kunne holde 1 år. Det er således, en meget begrænset mængde du skal bruge, og det er derfor ikke skadeligt, når du følger disse retningslinjer.

Exit mobile version